All About Harvey

Harvey gets a truck!

2010-10-26T10:47:00.003+02:00

Harvey woke up after a mid day snooze and found a 2nd hand truck waiting for him in the dining room. A present from Elenna Molise.

Inside and out

2010-10-01T11:35:00.004+02:00

Here is Harvey playing at home on the weekend - still in his night wear - and Harvey on the playground having fun inside a big wooden car he crawls around on. This is the best playground in the neighbourhood because it is designed for tottlers. Everything is smaller and there are lots of free toys to play with. Not only the regular swing etc but plastic cars and motorcycles the kids can ride on and a little stove they can "cook" on.

Among many other words (he repeats everything now), harvey has some favourite words.

In Danish:

Look, what's this, cucumber, cheese, apple, pear, mum, dad, grandmother, mouse, flag, more, yes, no,

In English:

Daddy, more, milk, yes, no, pear, peach, mummy (mummy with a manc. accent!)

Harvey and Henning

2010-08-23T13:55:00.002+02:00

Harvey plays piano with his Grandad Henning. Funnily enough we have a similar photo from the UK. Great to have two grandfathers who give him the joy of music:-)

He's back!

2010-03-17T20:01:00.008+01:00

has been ages since Harvey's blog was last updated and I am sorry for that. It all has to do with the frustrating logistics of life as a full time working mum.

I will let the pictures speak for themselves - as you can see he has grown loads since December!

He still can't walk but crawls properly now (before he kind of squirmed if you can say that) and understands a lot of things we tell him. He repeats the word "yes" without really understanding it and with the most charming lisp "yeth" :-)

Harvey with Saatchi

2009-12-18T13:40:00.002+01:00

When Harvey was born Saatchi gave us a present - a little toy dog. We now named him Saatchi, in memory of my old job.

He now has the age to appreciate it. In the first film you see him puzzled by the little fellow, and in the second he is having an actual laughing fit over the dog's tail. Priceless:

Harvey on the floor

2009-12-18T13:12:00.001+01:00

Harvey being funny

2009-12-18T13:03:00.001+01:00

November walk

2009-11-29T22:40:00.001+01:00

Sam and Harvey getting ready to go for a walk in the local hood.

Autumn - hot son in leather

2009-10-20T21:24:00.001+02:00

Harvey meets the Brits:)

2009-09-30T21:56:00.003+02:00

A day in the park...

2009-08-16T21:07:00.002+02:00

These days every day is a day for "firsts". One day Harvey tried chicken for the first time. Another day he tried spaghetti (didn't quite know what to think of the long rubbery things that were so hard to control for him), yet another day he looked after a dog on the street - something he hasn't responded to before, sat in a high chair at a café and was spoon fed and today he has eaten mash in a park for the first time, tried spaghetti bolognese (blended) for the first time and drunk milk from a glass for the first time.

It has been a lovely day, but we are all pretty much counting down to our 2 week holiday from the 23rd...

3 days in Sweden

2009-07-21T07:46:00.004+02:00

Last week, Harvey and I went to visit Gry, Max, Jenni Lee and Lulu Joe in "Småland", Sweden, where Max' family has a house. The area is amazing with beautiful lakes, tall trees and lots of wild berries. Harvey had a grand time with his nieces...

Harvey loving his porridge!

2009-07-06T23:13:00.002+02:00

A big boy who eats carrots

2009-06-21T10:54:00.005+02:00

On Tuesday Harvey went to get his 2nd vaccination. Two shots, one in each thigh. Once again the father was ready with a syringe full of home made sugar water to ease the shock/pain, while the mother had tears in her eyes and had to look away. Something about those chunky white naked thighs, his innocent smile unknowing of what was about to be done to him.

He took it amazingly well, hardly cried and was fine afterwards. A little bit tired and mum-sick for 1-2 days but no fever or anything.

He was measured and weighed too, and is currently 69 cm long and weighs 7,6 kilos. A big boy, the doctor said and showed us how he has jumped out of the average growth curve.

Harvey's latest thing is chewing on two hands at the same time. Every time we try to catch it on camera, he pulls out at least one hand, but a couple of days ago we got it:

After some finger chewing it is always fun to have a good laugh with daddy:

Yesterday Harvey tasted carrot mash for the first time and seemed to love it (as you can see he still hasn't got the eating technique quite down yet):

Harvey shout out to UK family!

2009-06-14T21:26:00.001+02:00

Lulu Joe 8 years old

2009-06-14T21:14:00.005+02:00

Tuesday is Lulu's Birthday. We celebrated her today and Harvey was in top form charming everyone with lots of smiles. Before we went he had his first potato (well 1/3 of a potato mashed with formula) and seemed to find it very interesting.

We are all thinking about his little cousin Sadie and missing her loads!

Birthday girl Lulu Joe (wearing aunty Hilda's sunglasses)

Lulu Joe and the cool dude in the background is her sister Jenni Lee ;-)

Jenni Lee subtly enjoying Birthday cake

Lulu Joe getting her cake

Harvey trying potato for the first time

In smart Birthday gear

Ready for a Birthday party

Welcome to the world Sadie

2009-06-14T11:57:00.004+02:00

Yesterday Harvey's aunty Kyla gave birth to little Sadie - his new cousin. Amazing that they should both arrive in the world within such a short period of time. Hope they will become great friends.

(Today Harvey is going to his Danish cousin Lulu Joe's birthday party).

More from May :-)

2009-06-11T11:00:00.002+02:00

Watching telly with dad, hmmm.... (May 31)

Chewing on fingers (May 30)

Showing off new shoes (May 25)

Trying porridge for the first time

2009-06-11T10:51:00.003+02:00

...and loving it (May 25)

Tasting rice porridge for the very first time... (May 25)

Cuuuuuute (May 25)

Training the neck (May 24 - 4 days before he rolled over for the first time)

On playmat on the floor (May 23)

May 2009 - 1

2009-06-11T10:26:00.002+02:00

Barbara + Harvey (I wonder what that expression means?)

With friend 5 weeks younger Barbara

On daddy's arm (May 19)

Visiting dad at Joe & The Juice (May 15)

Looking at his polar bear (May 10)

Having a laugh (May 10)

Getting a fresh nappy (May 07)

April

2009-06-08T09:27:00.003+02:00

Harvey (April 10)

One of the benefits with a bottle child - easy for mum and dad

to go for a burger at the local café

Dad with pram (April 04)

Feb-March-April

2009-06-08T09:20:00.003+02:00

First time looking at tree in local park (April 04)

In chair and loving it (March 31)

Harvey and dad (March 14)

Beautiful boy:-) (March 14)

Beginning of a healthy double chin (March 14)

Long Harvey (March 14)

Pia holding Harvey (February 08)

February glimpses

2009-06-07T21:33:00.004+02:00

February 07

February 04 - Harvey having a snooze on mummy's shoulder

Harvey with Annette (His English grandma)

Harvey with Ingrid (His Danish grandma)

Harvey after his first bath - one week old

Harvey's first ever bath - one week old

2009-06-07T21:25:00.004+02:00

Little'un 4 days old and already looking well different from when first born.

Day 3: Tired daddy holding his little son

Day 3: Mother-and-son bouquet from Saatchi&Saatchi

Day 2: Little'un going home from hospital in Sofie's baby car seat.

The first hours...

2009-06-07T21:17:00.004+02:00

Little'un had quite a suction from the start. Here's where his little mouth got hold of daddy's arm at the hospital and gave him a hickey.

45 minutes old - Little'un is being measured. The hospital said he was 53 cm long.

40 minutes old Little'un is being weighed. He was 3.450 grams heavy.

Just come out and put on mummy's chest and with a good portion of healthy skepticism in his eyes.

Det hvide hus og det lille hus

2009-01-20T21:18:00.002+01:00

Jeg er nu højgravid. Ja, det må det hedde, når der kun er 6 dage til termin. Jeg har de sidste mange timer rendt mellem det lille hus (ja, når man er gravid skal man altså hele tiden tisse) og transmissioner og kommentarer fra indsættelsen af Obama i Det Hvide Hus. Jeg kneb ikke en tåre, som jeg troede, jeg ville, men det var alligevel en stor oplevelse at følge. Særligt at se det hav af mennesker, der var mødt op. Hans tale var også god, men jeg var mere bevæget over folkestemningen... det håb, han repræsenterer.
I virkligheden har jeg dødsvært ved at koncentrere mig om Obama, udenrigspolitik, den danske økonomi eller noget som helst andet, fordi jeg kan mærke, en lille dreng der har vendt sig rigtigt og med hovedet skruet godt fast nedad til, men som ligesom ikke kommer ud. Jeg er så afsindig utålmodig nu, at det knap kan beskrives.

Jeg har lavet to annoncer på Facebook:
Den ene er for min andelslejlighed nær Kartoffelrækkerne, der nu er sat ned til 995.000kr (mail til hilda@hilda.dk hvis interesse)
Den anden er for at låne TV-serien LOST sæson 4, idet jeg er fuldkommen sygeligt afhængig og synes, det er den helt perfekte måde at snegle sig gennem sidste uge inden terminsdato (hvis nu man er så heldig ikke at gå over tid).

Så mail mig hvis du er interesseret i eller kender nogen, der er, i min lejlighed og/eller du har en kopi af LOST 4 som du gerne udlåner eller sælger drønbilligt ;-) Hil

5 uger til verden forandres totalt!

2008-12-19T11:05:00.004+01:00

Tik tak tik tak tik tak - uret tikker hastigere og hastigere. Tænk at jeg om så kort tid ligger i et eller andet torturkammer på Riget og pludselig får rakt en lille blå klump op på brystet, der bare er så lille bitte og så sårbar, og dybt afhængig af, at Sam og jeg passer på ham.

Den nære fremtid er en så grænseoverskridende sandhed, at det er svært at rumme. Dagene glider forbi som om intet skal ske - vi går på arbejde, ser fjernsyn, køber julegaver, laver aftensmad. Alt i mens vi indvendigt er dybt mystificerede. Man kan jo ikke blive ved med at tale om det. Alligevel fylder det ekstremt meget - som at bære rundt på en hemmelighed, at lige om lidt går jorden under, eller rettere kommer frelsen - eller hvad ved jeg - og ingen andre ved det.

Kun Sam og jeg.

Lars Højers Boller

2008-12-10T11:35:00.004+01:00

I går ringede Don Ø julen ind til den årlige gløgg i Parken's Matinique Lounge, og efter en mærkværdig juleeventyrstale på ordspil leveret af Jørgen Glistrup, minglede jeg rundt mellem ældre herrer i jakkesæt og forsøgte at finde nogle af mine venner fra den gamle FCK-familie. I baggrunden spillede et lettere cheasy coverband, der blandt andet kunne mønstre en 3.instruments-kunstner, som lignede Mogens Camre. Jeg mødte Diego, Steen O.G., Frank og hans søde kæreste Christina, Charles (som havde nedtur over samme dag at fylde 50) , Jens Otto Paludan (okay, ikke fra FCK-familien men dog en bekendt) og sidst men ikke mindst vores kære, gamle frisparkskonge Lars Højer.

Sidstnævnte og jeg fik os en aktuel snak om børn og pludselig underholdte manden mig om dengang han blev...vel kastreret. "The little snip", om man vil. En frygtindgydende historie om at skulle gå 3-4 meter gennem et operationsrum, splitternøgen foran 2-3 sygeplejerske, med kulden som (for forfængeligheden) en tarvelig modspiller, om at være lokalbedøvet, mens han mærkede dem hive i nogle tråde, der trak helt nede fra inderlåret og op i bollerne og om at vågne op dagen efter og føle det som om nogen lige havde sparket ham hårdt i skridtet. En følelse, der i øvrigt havde varet i tre dage.

Lad det være en advarsel, hvis nogle af jer overvejer et sådant indgreb - så ved I ligesom hvad der venter jer. (sagde kvinden der snart sku føde:-/

/Hil

Vemodig afsked med Parken

2008-12-08T14:25:00.002+01:00

Sidste hjemmekamp i aftes var nok mere vemodig for undertegnede, end for dem der blot skal vente på forårets sæsonstart i marts. Jeg kommer næppe i Parken før omkring efteråret, hvis jeg er heldig.
Sådan en nyfødt dreng er nok ikke helt klar til C-tribunen, og jeg tror heller ikke C-tribunen er helt klar til amning;-)

Da 5-2 kampen mod Horsens sluttede og jeg var på vej ud, vendte jeg mig lige om øverst på trappen og kiggede ud over stadion. Der er en helt særlig stemning på sådan et vinterstadion. Græsset er meget grønt og projektørerne giver et skarpt lys, hvori man kan se damp fra forskellige varmekilder.

Kulden, disen og den tomme bane gav et lille gys igennem mig af vemod...

Far vel gamle Parken, vi ses om lang tid.

/Hil

Min søster er sej!

2008-12-05T10:57:00.004+01:00

Min søster er sej.
Simpelthen.
Intet mindre end sej.
Hun er sej fordi hun er dygtig til det hun arbejder med.
Hun er sej fordi hun er smuk på en naturlig måde.
Hun er sej fordi hun er god mor.
Hun er sej fordi hun har fundet den perfekte mand.
Hun er sej fordi de kan arbejde sammen, såvel som leve sammen.
Hun er sej fordi hun altid inspirerer mig.
Hun er sej fordi hun er manuskriptforfatter på Frygtelig Lykkelig.
Hun er sej fordi hun er sjov.
Hun er sej fordi hun fik 5 stjerner i de store aviser efter afslutningen på Sommer - som hun har skrevet 2. sæson af.
Hun er sej fordi hun er gavmild.
Hun er sej fordi hun er tilgivende.
Hun er sej fordi hun har et sejt navn Dunja Gry.

Hvor er jeg altså heldig...

2 måneder og 1 dag!

2008-11-25T10:07:00.003+01:00

I dag er der præcis 2 måneder og 1 dag til min termin!
Det er helt vildt at tænke på, hvor anderledes livet ser ud lige om lidt.
En dreng... En lille bitte dreng hjemme hos os, i vores nye lejlighed. Højst besynderligt!
Håber han kan tilføje den varme, der mangler i vores nye hjem. Det er ligesom, vi ikke er faldet helt til endnu, men det er selvfølgelig også kun et par uger, siden vi flyttede.

Min svigerinde Kyla er forresten gravid! Det er ret magisk, at vi sådan skal følges ad. Meget dejligt. Min veninde Sofie er også gravid igen, og med Ditte sat til ca. 5 uger efter min termin, skal det nok blive en rigtig hyggelig barsel. (prøver ihærdigt at feje de angstprovokerende tanker om isolation på Strandboulevarden ud af hovedet).

I dag er der i øvrigt også 1 måned, minus 1 dag til, det er juleaften.
Og jeg må ærligt erkende, jeg er kommet i et gevaldigt julehumør. Sad med de gratis blade fra arbejde og tog noter til, hvor man kunne købe al den juleglitter, jeg fik lyst til af at se på de kulørte sider fuld af dekorationer, opskrifter på knas og andet fjol.
Om jeg rent faktisk kommer ud og opsøger disse butikker, er en anden sag. Men lysten er der. (økonomien er straks mere knap)

På lørdag holder damerne i mit liv Babyshower for mig og det glæder jeg mig til. Skal bare liiige fjerne det sidste habengut fra stuegulvet, hænge nogle lamper op og fikse et rør der drypper på badeværelset, så er den i vinkel. (nå ja og så lige bage en røvfuld muffins, scones og andre lækkerier til en ægte omgang engelsk Afternoon Tea).

/Hil

Og så et par tillykker!

2008-11-11T17:50:00.002+01:00

Glemte dog at nævne, at to af mine bedste venner Søren og Sofie begge har fødselsdag i dag på den magiske dato 11-11

TILLYKKE HOMIES

Flytterod

2008-11-11T17:31:00.002+01:00

"Fy for pyffer" som gode, gamler Asbjørn Riis sagde i hans hedengange wrestlerprogram.

Og det slogan afdækker rimelig godt, hvordan det er at være højgravid og flytte fra sit kære hjem gennem 15 år til en ny lejlighed, man i øvrigt ikke har råd til, og være helt udmattet hele tiden og ikke føle sig hjemme og have pakket 18 flyttekasser ud, men stadig have 35 tilbage og ikke kunne sove i sit nye soveværelse og vågne op og føle, man er i nogle fremmedes hjem og have fundet en fremlejer til sin gamle bolig, som viser sig at være en dårlig betaler med en hang til lystløgne og, og, og...

Ja jeg kan dårligt trække vejret af bare selvmedlidenhed. Og midt i al min ynk, giver poden mig et ordentligt spark i navlen, som ikke gør ondt men bare er sjovt og sødt og jeg tænker nuvel - så er livet måske hellere ikke værre (indtil om en time, når jeg kommer hjem til den fremmede lejlighed, der mangler lamper og derfor er mørk, og jeg atter har glemt det my af håb, jeg bliver grebet af i dette sekund).

Gud fader, en jammer.

Håber I derude er i bedre humør end jeg?

/H

Obamarama!

2008-11-05T09:18:00.003+01:00

Er der noget bedre end at vågne op til duften af friskbrygget kaffe, ristet brød og en sort mand ved roret i USA?

Jeg fældede en lille tåre, da jeg så nyhederne i morges, og det er ikke bare hormonernes skyld. Den mands retorik giver mig gåsehud og håb for en bedre verden - om ikke andet så bare i det minut, jeg lytter til ham.

Jeg håber, han kan leve op til bare en brøkdel af de forventninger, jeg har til ham.

/Hil

Mavsen vokser

2008-10-30T11:54:00.001+01:00

Jordmoderen sagde "Det er en stor dreng, du bærer rundt på" og det er vist nok et fint sundhedstegn.

Den gravide tænker dog straks "av", men Sofie siger, at det er hovedstørrelsen, der tæller, og ikke kroppens længde.

Ja, hvad ved en landmand om agurkesalat? (og her taler jeg om mig selv... Ikke Sofie. Hun ved rigtig meget om rigtig mange ting, men måske jeg faktisk ved lidt mere om agurkesalat)

Lommeuld og rotter på loftet

2008-10-20T14:29:00.002+02:00

Det er en mærkelig tid.

Jeg er helt flad. Måtte vitterligt låne af Sofie til at købe ekstra maling til den nye lejlighed. Købte maling af den forkerte kvalitet, så der nu skal 3 lag på i stedet for 2 (doh)!

På loftet tog Pia og jeg en ordentlig tørn med at sortere og rydde ud i flyttekasser, der har stået der helt tilbage fra da jeg flyttede ind i lejligheden som 19-årig (!), og det var ikke for småbørn, det vi fandt i gemmerne. Her taler vi altså fotos, kærestebreve, dagbøger, samlingen af Marilyn Monroe postkort, chartequet med Rob lowe udklip, samlingen af tændstikæsker fra verden over og ikke mindst årskalendre fra 90-97, der alle var udsmykket med det valgte års aktuelle interesser; FCK et år, Prodigy et andet, Pulp Fiction collage et tredie og så fremdeles. I sandhed en tur ned af "Memory Lane".

Den største skat, vi faldt over, var dog de mange avisudklip om/med mig selv fra mine dage som barne-filmstjerne og mine dage som "fodboldfan med egne fans". Udklip jeg for længst havde afskrevet som værende tabte for evig tid. Jeg husker en dag for ca. 10 år siden, da jeg i et anfald af Feng Shui smed en blå IKEA-pose ud fyldt med papirer uden at se i den overhovedet. Senere, da jeg undrede mig over, hvor indholdet fra min scrapbog var blevet af, overbevistes jeg om, at de var bukket under for Feng Shui. "Death by Feng Shui" om man vil.
Men nej, de findes skam endnu og jeg er simpelthen nødt til at scanne lidt af materialet ind, så mine læsere kan få en god, gammeldags griner sammen med mig. Mere følger...

/Hil

39 kilo lige ned i finanskrisen

2008-10-17T15:59:00.003+02:00

Så blev også Sam og jeg ramt direkte af finanskrisen!
Det kan være noget diffust at læse aviser for tiden og forholde sig til, hvor stor krise landet er i osv.
Men når ens bankrådgiver Heino ringer op og fortæller, at kursen har ændret sig siden vi skrev under på vores realkreditlån for en uge siden, så nu skal vi låne 39.000 kroner mere for at få det samme udbetalt, ja så mærker man vel krisen kradse.

Vi er selvfølgelig hårdere ramt i forbindelse med at skulle af med vores andelslejlighed, idet de fleste danskere lige nu er mere eller mindre økonomisk berøringsangste, men i dag var der altså kroner og øre bag vores tab.

Dog er det en trøst at mærke Lillen sparke det meste af min arbejdsdag. Måske han også protesterer lidt mod krisen - det er i hvert fald nogle ret heftige karate/bokse-manøvrer, han har gang i derned i hans helt egen etværelses...

/H

Sjov ungdom

2008-10-16T13:00:00.001+02:00

http://www.berlingske.dk/article/20081015/politik/81015040/

Der er andre end undertegnede, der har haft en sjov "ungdom"!

(bemærk dog, at inden indrømmelsen lavede Lykketoft en Clinton og sagde: "Ja" til at have røget pot, men fortsatte: "...men jeg inhalerede ikke" ;-)

/H

Pige på prøveløsladelse?

2008-10-15T15:30:00.004+02:00

Her er Christina.

Christina er 27 år.

Christina står i dag frem og advarer os kvinder mod sin kæreste gennem flere år: Peter Lundin. Det gik op for hende, at "Han faktisk er farlig". Tænk at Peter Lundin ikke er den flinker, flinker morder, vi gik og troede! Derfor Christina, er her en uforbeholdning TAK på hele mit køns vegne. Det er fedt at se, at der er begavede kvinder i Danmark, som på den måde tør stå frem og vise at vi har noget at rykke med og noget at tibyde.

Men læs selv her: http://www.seoghoer.dk/Nyheder/Kendte%20DK/Peter%20Lundin%20aborten.aspx

Citat fra artiklen: "Hun mødte Lundin, da hun besøgte sin mand i fængslet..."

Ja, der er ikke et øje tørt...

Babyshower

2008-10-15T09:52:00.003+02:00

Sørens kæreste Christina arrangerer et Babyshower for mig. Det er da rørende? Jeg er ikke helt sikker på, hvad sådan en amerikansk tradition går ud på, men jeg savner selskabelighed, så jeg byder det så hjertens velkomment. Nu skal det ikke lyde som, om jeg er gået totalt i isolation, men når først man ikke må drikke rødvin længere, og når man så oven i købet skal holde sin andelslejlighed i god stand til eventuelle fremvisninger, ja så mister man gradvist lysten til at arrangerer selskaber, som jeg jo ellers plejer at gøre mig i.

Jeg har ikke holdt en middag siden Kylas fødselsdag i starten af juni.

Så hvis mine veninder har lyst til at "måle mavens omfang" og spise kager og drikke the, så er det bare fantastisk:-)

Death by blogging

2008-10-14T15:00:00.000+02:00

http://www.business.dk/article/20081014/break/81014070/

Ja, det er jo som at læse om sig selv for 12 år siden hø hø ;-)

/H

Kulturnat 2008

2008-10-13T12:00:00.000+02:00

Kulturnat plejer for mig at være noget med at drikke bajere med venner og rakke rundt på må og få med kun lidt planlægning forinden.

Det resulterer gerne i et smut forbi Rådhuset, hvor vi nok aldrig har glemt dengang vi hang ud længe hos de Radikale og drak gratis øl og til sidst lod us indmelde i partiet (for senere at udmelde igen). Man kan sige, de fadøl alligevel blev rigeligt betalt for. Der serveres ikke længere fadøl, men alligevel er vi gået forbi år efter år i håb om gratis mjød fra hane.

Andre gyldne momenter med mine hjemmedrenge Thomas og Søren har været at rode rundt på strømpesokker inde i en Werner Panton hule på Dansk Design Center til stor gene for ædru, kultursøgende familier med den smukke afslutning at gemme Thomas' ene sko ved udgangen af hulen. Stor moro.

I dag er en og anden jo med rogn og så er der ligesom andre udsigter sådan en Kulturnat. Men at slendre gennem en stemningsmættet, mørk botanisk have og studere giftige svampe, se på kampfisk og kødædende planter med hue på og min mand i hånden, var faktisk afsindig hyggeligt. Vi fik gratis the, så på våben, tanks og F16 fly på Rosenborg Kaserne, stegte en pandekage på bål ved Højbro Plads, oplevede en forrygende koncert Thorvaldsens Museums smukke gård; en sær troubadour klædt i toga og med laurbærblade om hovedet stod højt oppe på en fransk altan og gav den gas på forskellige blæseinstrumenter. I sær hans nærmest technoagtige brug af en Didgeredoo var fascinerende. Vi indtog hjemmebragt kaffe og kage på en bænk ved kanalen, men højdepunktet var uden lige at besøge Christiansborg Slotskirke - hvor vi blev gift for et år siden. Den er jo kun sjældent tilgængelig for almindeligt dødelige, så det var om at udnytte Kulturnats åbning af det hellige rum og mindes vores bryllupsdag forrige sommer. Det var ret magisk.

En alt i alt fin Kulturnat med mere kultur end fadøl. Men det kan jeg jo lave om på næste år.

/H

Hormoner?

2008-10-10T15:09:00.000+02:00

Det første jeg gjorde, da jeg vågnede i morges var at græde. Satte mig op i sengen og tårerne begyndte at trille. Sam spurgte mig, hvad der var galt. Jeg formulerede spontant: "Jeg føler, jeg er inde i en tunnel, og kan ikke vente med at komme ud på den anden side". Først bagefter tænkte jeg over, hvad jeg havde sagt. Det er vel naturligt nok, når man venter barn, at man både er ængstelig og utålmodig og gerne vil frem til dagen, hvor miraklet ankommer.

Omvendt handler det måske lige så meget om at have taget et dyrt realkreditlån, købt en ejerlejlighed, ikke at have solgt sin andel, samtidig med udsigten til ikke at have nogen løn i et år (på barsel) og sidst men ikke mindst dagligt at læse i aviserne, at vi lige om lidt, allesammen, har endnu færre penge mellem hænderne end før og at vi kommer til at sidde ekstra hårdt i det.

Denne måned er strid, fordi både Sam og jeg blev trukket for ferie og derfor går for lud og koldt vand de sidste par uger af oktober. Pludselig finder jeg mig selv cykle det ekstra for at købe ind i Netto i stedet for Irma og jeg har sågar bedt kokken på arbejdet om at sige til, hvis der er mad, hun vil smide ud. Så kan jeg få det med hjem. En god veninde forærede mig i går to koteletter og et andebryst fra egen fryser og jeg følte mig meget fattig.

Det er altsammen en helt midlertidig situation, fordi vi trods alt ikke trækkes for ferie næste måned, men jeg føler, det kan være et glimt af fremtiden som forældre i ejerbolig. Jeg har planlagt en hyggelig og romantisk tur til Kulturnat sammen med Sam, men pludselig slog det mig, at vi dårligt har råd til Kulturpas. Nå men en thermo med varm kakao og en gåtur gennem Botanisk Have koster vel ikke noget;-)

Normalt betyder penge slet ikke så meget for mig, men måske er det fordi jeg ikke har manglet dem i mange år...

Hvis man bliver træt af at høre på mig

2008-10-09T14:19:00.000+02:00

Kan man jo gøre som min chef i et af hans mere modne øjeblikke...

Danmarks første blogger, nu også på blogspot

2008-10-09T10:11:00.001+02:00

Nu har jeg endeligt kastet håndklædet i ringen og opgivet selv at sidde og flække HTML'en, som jeg ellers har gjort siden ca. 1995, idet jeg er kommet til den konklusion, at det er en konstant hindring for hurtigt at tilføje en tanke eller et foto til hilda.dk. Derfor er der nogle gange gået måneder imellem mine opdateringer, og så er der ikke meget blog over det.

Danmarks første blogger? Okay måske ikke, men det kalder min ven Ronnie Rocket mig, idet vi som danske webpionerer i halvfemserne vitterligt ikke faldt over andre bloggere på det tidspunkt. I hvert fald ingen, der lagde så meget energi i det, som jeg, og da slet ingen, der fik den utrolige presseomtale, som "Hildas Gallery" (mit daværende site) afstedkom.

Dengang var det altsammen noget med at hylde FCK og svine Brøndby til samt uploade diverse fotos af mig selv til fodboldkamp m.v. Det eksotiske for pressen har nok været noget med at være en "sød, lyshåret pige" der gik så meget op i fodbold og samtidig havde et sprog, der måske ikke lige klædte en pæn pige. ("En køn pige med en mund som en smed", som min gamle HF-klassekammerat Jacob Türck beskrev mig). Men mest af alt kom forundringen og fascinationen nok af oprettelsen af min helt egen ublu knytnæve til Janteloven - nemlig Hildas Fankub. her kunne man melde sig ind, hvis man slet og ret var fan af...mig! I tilgift modtog medlemmer et lamineret medlemskort, samt et sort/hvidt foto med autograf af undertegnede. I det ene år fanklubben levede, modtog jeg en indmelding hver 3. dag. Særligt to voksne mænd var store fans og da jeg hjalp dem med at få autografer fra hele FCKs hold (dengang var det det legendariske halvfemser-ros: Diego, Ulle, Løns m.fl.), forærede de mig en pose med 100 badges de havde designet og produceret hvorpå der stod "Hildas Fanklub". Jeg kunne dog ikke følge med og syltede flere og flere medlemmer, der forgæves ventede på kort og foto og til sidst lukkede jeg den eller så selvtillids-boostende klub.

Siden da er jeg blevet voksen og som årene er gået er min blog blevet kedligere og kedligere og har tabt læsertal hurtigere end BT. Min opmærksomhedssøgende persona er trådt lidt i baggrunden og selvom jeg hverken savner at blive tituleret "medieluder" til en fodboldkamp, få kastet en ølflaske efter mig af Brøndbyfans eller få udskrevet en dusør på 50 kasser øl til den, der kunne "klippe Hildas rottehaler af" af AGF gruppen White Pride, så savner jeg måske alligevel den tid, hvor jeg hele tiden følte, jeg havde noget på hjerte.

Misforstå mig ikke. Jeg har stadig en masse på hjerte, men det er blevet sværere og sværere for mig at lade ordene flyde frit, og en af grundene til dette tror jeg også har været overgangen fra dansk til engelsk. Mit verbale engelsk er sådan set langt over middel, da jeg jo også bor med en englænder, men på skrift føler jeg mig langt mere bundet, og kan ikke helt kende mig selv i de engelske formuleringer, der ofte bliver fortænkte, eller værre endnu, forenklede, fordi jeg ikke tør rode mig ud i samme formuleringer som jeg ville på dansk.

Nuvel - jeg er klar igen til at give dette "blogspot" en chance og sprogmæssigt bliver det nok et miks af det ene og det andet, så også min familie i udlandet kan følge lidt med i min gøren og laden (hvor kedelig den end må være).

/H